Skåle

Foderskåle
Foto af en foderskålTil kaninens foder og vand bruges to skåle. Det kan enten være to vandskåle (som på nedenstående billede), hvor man putter foder i den ene og vand i den anden, hvis man gør dette, skal man sørge for, at skålene hænger langt fra hinanden, så der ikke kommer vand op i foderskålen og foder op i vandskålen. Man kan også have en vandskål og en foderskål (som på ovenstående billede). Foderskålen er lavet af ler, og stilles i burets bund, på denne måde er man sikker på, at vand og foder ikke bliver blandet.
.
Vandskåle
Foto af en vandskålVandskålene, som skal hænge på burets trådnet, kan indeholde ca. ½ liter vand, og dette er som regel nok til en kanin om dagen. Dage hvor det er meget varmt, kan det dog ske at kaninerne hurtigt tømmer deres vandskåle for vand. I dette tilfælde skal man fylde den op igen, da det er meget vigtigt, at kaninerne hele tiden har rent vand at drikke. Hvis det er meget varmt, og kaninen ikke har noget at drikke, kan den få hedeslag.

Der kan også bruges vandflasker til kaninens vand, men personligt foretrækker jeg vandskåle, da de er nemmere at håndtere. De er nemmere at holde rene, og hvis det fryser udenfor og vandet dermed fryser til is, kan man banke i bunden af vandskålen, og så kommer det frosne is ud. Der er mange former for vandskåle, men vandskålen på billedet er den bedste på markedet, idet den har skrå sider, så det er nemt at få isen ud. Hvis man bruger drikkeflasker og vandet fryser, skal man have dem stående i varmt vand i "Gud ved hvor lang tid", før isen tør op, og man kan få isen ud.

Man kan købe ovenstående foder- og vandskåle på www.benie.dk.