Kaninhop

Indhold:
Generelt
Kaninhop er en sjov og spændende sport hvor kanin og ejer får et tæt forhold til hinanden. Kaninerne elsker at hoppe og motionere sig. Kaninhop er en sport for alle aldersgrupper, små børn såvel som pensionister. Kaninhop går i korte træk ud på, at kaninen skal kunne hoppe så højt og/eller langt som muligt. Sporten startede i Sverige for ca. 20 år siden, og i '93 begyndte den, at komme til Danmark, den bliver udøvet mere og mere.
Til sidens top
Discipliner
Der findes mange forskellige kaninhop discipliner. De fire mest udøvede er lige bane, kroget bane, højde- og længdehop. Lige bane går ud på at hoppe over et vist antal forhindringer (spring) med så få nedrivninger som muligt og i en tid så hurtigt som muligt, springende er opsat i en ret linie efter hinanden. Kroget bane er samme princip som lige bane, her er springende sat vilkårligt op på et afgrænset område. Der findes forskellige sværhedsgrader til både lige og kroget bane. Højdehop gælder om at hoppe så højt som muligt og længdehop (se billedet under Rekorder)  gælder om at hoppe så langt som muligt.
Til sidens top
Sele
Foto af en kaninseleNår man skal hoppe med kaniner, skal kaninen have en kaninsele på. Det er meget vigtigt, at denne sele ikke kun er et halsbånd, som til f.eks. hunde, da kaninen derved nemt kan blive kvalt. Det skal være en sele, hvor der både er et bånd om halsen og et bånd om maven (som vist på billedet). Selens størrelse afhænger af kaninens størrelse, og man skal derfor sikre sig ved køb af en sele, at selen passer netop til din kanin, og gerne prøve selen på sin kanin før køb. Ud over de to bånd rundt om kaninen, skal der også være en sele, som er vedhæftet båndet rundt om maven. Denne sele skal minimum være 1,5 meter lang, så kaninen frit kan løbe på jorden.

Seler kan købes på www.benie.dk.

Når man sætter selen på kaninen må den hverken være for stram eller for løs. Når selen er sat på, skal man kunne få en eller to fingre ind mellem kaninen og selen uden problemer. Snoren som er vedhæftet på rygbåndet skal være på ryggen af kaninen, så kaninen ikke bliver viklet ind i selen, når den løber rundt.

Til sidens top
Spring
Man kan godt lave spring selv, men man skal være opmærksom på, at kaninen under ingen omstændigheder må kunne komme til skade på det, d.v.s., at der ikke må stikke skabe genstande frem fra springet, så som skruer eller søm. Pindene skal ligge løst, så kaninen let kan rive dem ned uden at slå sig, hvis ikke den kan hoppe helt over springet.
Hvis man ikke har lyst til selv at lave spring kan man købe dem på www.benie.dk.
Til sidens top
Fif til begyndere
Det er lettest at lære en kaninunge til at hoppe. Man kan starte lige så stille og roligt,  når den er 8 uger gammel, men det er først, når kaninen er fire måneder gammel, at man kan begynde at gøre det sværerer for kaninen.
 
1. Man skal starte med at gå rundt med kaninen i kaninselen, så den bliver vant til at gå med den. Man må ikke hive, løft eller trække i selen, for så bliver kaninen bange. Man skal lade den gå rundt som den vil.
2. Når kaninen er blevet vant til at gå i selen, kan du begynde at styre den, d.v.s., at du kan begynde at få den til at dreje, som du vil have det. Dette gør du ved, at skubbe blidt til hovedet af kaninen i den retning du vil have, at den går i.
3. Når kaninen er blevet vant til at gå i sele, kan man begynde at lære den at hoppe. Man skal starte stille og roligt. Man skal sætte 4-5 spring i en lige række efter hinanden, med ca. 1. m. mellem hver. Sæt kun en pind på hvert spring til at begynde med. Hop kun i kort tid ! Kaninen kan blive bange hvis man presser dem for hårdt, og så gider de ikke at hoppe mere.
Hvis kaninen ikke selv finder ud af at hoppe over springene med det samme, kan man hjælpe den med at forstå, at den skal hoppe, ved at bære den over springene lige så forsigtigt et par gange. 
Det er VIGTIGT, at man IKKE hiver, løfter eller trækker i kaninselen for at få kaninen til at hoppe. Man skal lade selen være løs.
4. Når kaninen, er begyndt, at hoppe selv, kan man begynde, at sætte flere pinde på springene lidt efter lidt. Hvis kaninen lige pludselig stopper foran et spring, som den ellers normalt godt kan springe over, kan man kilde den i siderne, for at få den til at forstå at den skal hoppe. Hvis den bare ikke vil hoppe over det spring, så bær kaninen over og forsæt med at hoppe over de andre spring, vend ikke om og hop tilbage!
NB. Det er nemmest at lære en kanin at hoppe på en let lige bane. Se under discipliner, til at begynde med vil 1 m. mellem hvert spring være passende.
NB. Kaninen skal være fire måneder for at deltage i konkurrencer.
NB. HUSK, ros altid din kanin når den har gjort noget godt. Skæld den aldrig ud, hvis den ikke har gjort sådan, som du havde tænkt dig det.
Til sidens top
Konkurrencer
Der er konkurrencer i kaninhop over hele Danmark. Hvis man har øvet sig meget og gerne vil prøve at tilmelde sin kanin i en hopkonkurrence, skal man være medlem af Danmarks Kaninavlerforening. Dette gøres let ved at gå ind på www.kaniner.dk.  
Til sidens top
Rekorder
Danmarks- og verdensrekorden er 99,5 cm i højden. Dette var Tine Hygom med kaninen Tøsen, der hoppede det d. 28/6-97.

Danmarks- og verdensrekorden er 3 meter i længden. Dette var Maria B. Jensen med kaninen Yabo, der hoppede det den 12/6 - 99.


Maria B Jensen springer her 3,00 meter i længdespring, hvilke er verdensrekorden.
Foto: Charlotte Christiansen.

Til siden top